Yderligere fem rocknavne til Roskilde

Fem mindre rocknavne er føjet til programmet på årets Roskilde Festival. Det drejer sig om amerikanske Clap Your Hands Say Yeah og Coheed & Cambria, norske Serena-Maneesh, danske Sterling (billedet) og Wolfmother fra Australien.

Clap Your Hands Say Yeah høstede topkarakter hos vores anmelder, da deres debutalbum udkom i Danmark i januar. Om albummets friske og skæve indierock skrev vi blandt andet: "Der er fandens mange gode melodier, der lumsk og forførende lægger sig lidt laid back bag den hurtige puls med den skæve gangart".

Coheed & Cambria spiller storladen og progget popmetal, Wolfmother befinder sig i samme verden, imens Serena-Maneesh gør sig i støjrock med psykedeliske penselstrøg.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af