Nye navne til Spot Festival

Så er der nye navne offentliggjort til sommerens Spot Festival i Århus den 2. og 3. juni. På kendis-fronten er de to erfarne og personlige kvindelige sangskrivere Randi Laubek og Dicte, der begge er pladeaktuelle, tilføjet programmet

Derudover har festivalen offentliggjort tolv nordiske singer/songwriters, der får cafeen i kunstmuseet ARoS som ramme til deres intime koncerter, der enten bliver solo eller med lille besætning. Fra Sverige kommer Anna Ternheim med sin akustiske indie-folk, den minimalistiske Frida Hyvönen og multiinstrumentalisten Magnus Tingsek. Thom Hell bringer norsk melankoli, mens Høgni Lisbjerg står for fri færøsk rock.

De danske singer/songwriters er Nicolai Funch, Claus Hempler, Karina Kappel, Jonas Rendbo, Thomas Buttenschøn, Lisa Vegas og sidst, men slet ikke mindst, The Holiday Show (billedet), der blev udnævnt til Soundvenue Selected i uge 11.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af