Støtte-festival for hjemløse

Nye og etablerede danske navne optræder gratis, når Den Sociale Højskole den 21. april afholder støtte-festival for hjemløse. På scenen står blandt andet Pelding & Joy Morgan (billedet), der ved Danish Music Awards for nylig vandt prisen for ‘Årets danske urban-udgivelse’, og Per Vers der selv er rigt nomineret, når Dansk Hip Hop Pris 2006 uddeles på fredag.

Udover livemusik vil der være ildshow med performancegruppen Sufi Agni, informationsboder fra relevante organisationer og fremvisning af relevante film og dokumentarprogrammer. Overskuddet fra festivalen går ubeskåret til bladet Hus Forbi og eventet givdinhaand.dk, der begge oplyser om hjemløshed i Danmark.

"Hjemløshed kan ramme alle. En skilsmisse, langvarig sygdom, arbejdsløshed eller andre sociale omstændigheder kan få de fleste til at miste fodfæstet – og boligen. Årligt er der 8500 danskere, der i kortere eller længere perioder må opholde sig på et herberg eller et forsorgshjem," lyder det i pressemeddelelsen fra festivalen.

Musikfestivalen – for folket på gaden!
Live: Pelding & Joy Morgan + Per Vers + Atoi + Sparkling + Sidste Ambulance + Dreamjockey + Siku + Solar + Que Pasa + Channe Nussbaum & Duo Jazz
Den Sociale Højskole, Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000 Frederiksberg
Fredag den 21. april
Kl. 17-04
Entré: 50 kr.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af