Roskilde 06: Happy Mondays – festlig enkeltbillet til ‘Madchester’
Vi var vel mere end et par stykker, der havde set frem til denne koncert med både spænding og en vis ængstelse. Ville han falde på røven, Shaun Ryder, den berygtede musikhooligan og trække sit band med sig i faldet? Ville det blive endnu en opvisning i hvordan genkomne bands lige skal malke the cash cow, mens de prustende trækker et blegnet bagkatalog rundt i manegen?
Vel gjorde det ej. Happy Mondays leverede et show, der måske ikke ligefrem var et bragende triumftog, men så i hvertfald et potent comeback og en rigtig hamper fest, der efterlod publikum hungrende efter mere.
Til tonerne af en funky, spændstig ‘Loose Fit’ dryssede Ryder og danseklovnen Bez ind på scenen og gjorde det de hver især er bedst til. Bez for rundt og trakterede med sine DAMP-barn rutiner og sikrede, at der konstant var god kontakt mellem band og publikum. Og Ryder? Ja, han fandt sin plads på scenen og veg stort ikke fra den.
Med et krus whisky i den ene hånd og mikrofonen i den anden gryntede, brægede og brølede han sig igennem numrene og udgød rablende brokker mellem sangene. Kønt var det sgu ikke og indimellem kneb det lidt med at holde trit med de velspillende bandkolleger. Især sangerinden Rowetta gjorde med kraftfuldt korarbjede sit til, at festen ikke kun blev overladt til Shaun Ryders småkaotiske vokalarbejde. Og som koncerten skred frem lykkedes det for de to umage stemmer at smelte sammen til en party-patrulje, der ikke tog nogle fanger.
Og hvis man har glemt, hvorfor nu lige det var, at Manchester-gruppens særegne blanding af danserytmer, psykedelisk rock og sukkersødt soul gjorde dem til et af de mest bemærkelsesværdige navne på den britisk musikscene i anden halvdel af firserne og starten af halvfemserne, var det bare om at lade sig rive med af ‘Kinky Afro’ fra gennembrudsalbummet ‘Pills ‘n’ Thrills and Bellyaches’. 2006-liveversionen af det nummer er stadig bissefræk og kan i disciplinen ‘grooviness’ tage kampen op med enhver. Stærke sager.
Helt fremragende blev det da englænderne satte gang i en forrygende, sexet og saftig version af ‘Step On’. Stemningen i teltet kom op på kogepunktet og derfra var vi alle med på en kollektiv enkeltbillet tilbage til de glade dage på klubscenen i ‘Madchester’. Turen fik en ende med ’24 Hour Party People’. Så længe kunne Happy Mondays nu ikke holde den gående. I stedet måtte vi nøjes med en time. Lige i underkanten. Men det var sgu festligt, mens det varede.