Beck – Showtime!

Sceneplan for The Beck Show
Kunstner: Beck Hansen med band
Dato: 11. august 2006
Sted: Tivoli, København.

Scene 1:
Et marionetteater opstillet bagerst på scenen med dukker forestillende nøjagtige kopier af Beck, keyboardspilleren, trommeslageren, guitaristen, bassisten og sprællemanden. Det hele belyst af spotlights. To håndholdte kameraer filmer dukkerne, som vises i realtime på medbragt storskærm.
Playback af ‘Loser’ starter pludseligt, imens dukkerne agerer. Midtvejs inde i sangen gør det rigtige orkester efterfulgt af Beck deres entré på scenen og sætter nummeret i gang live mens playback-versionen fortsætter.

Scene 2:
Fire stole og et spisebord med bestik, tallerkener og glas stilles på scenens højre side, hvorefter orkesteret sætter sig til bords afventende sprællemanden, der agerer tjener og byder dem hver et menukort. Ved bordets venstre side stiller Beck sig. Han spiller ukulele og mundharpe og synger et akustisk set bestående af sange fra ‘Sea Change’-albummet.
Under settet bryder orkestret ud i fælles backingsang og påbegynder med bestikket at spille rytmisk underlægning til de akustiske sange.
Samtidig udføres præcis det samme show af marionetdukkerne på marionetteatret.

Scene 3:
Et afsluttende set startes med Beck og sprællemanden, der springer ind på scenen iklædt bamse-heldragter, medbringende en ghettoblaster. Hertil spilles numre fra det kommende album, med Beck på rap-vokal, mens sprællemanden danser old-school electric boogie på scenen.
Slutteligt smides heldragterne under showets sidste numre, hvor Beck igen spiller guitar iført sin boheme-hat. Herunder træder marionetdukkerne ned fra deres teaterscene for at deltage i showet på hovedscenen, og Beck synger duet med sin marionetdukke, der placerer sig selv siddende på halsen af Becks guitar.

Noter:
Den energiske åbning af showet havde tydeligvis sin ønskede effekt på publikum, der i øvrigt så ret aldrende og velbjerget ud. Men ok, med de ublu billetpriser vi kræver, er det jo ikke overraskende.

‘Devil’s Haircut’ og ‘Black Tambourine’ var velvalgte efterfølgere til den spekulative start, og alt i alt forløb showet helt efter planen. Dog blev Beck under scene 2 fanget af jetlag efter den direkte flyvetur fra USA, hvilket resulterede i forglemmelse af både tekst og akkorder til flere numre. Knægtens charmerende smil og muligheden for publikum for at ønske en sang reddede ham dog, og han fik tilmed publikum til at løsne mere op, således siddepladserne foran scenen blev forvandlet til et muntert dansegulv. Ærgerligt, at der ikke var mulighed for at danse helt fra starten! Måske Tivoli skulle forklares, at Beck ikke er for bænkevarmere?

Nå, men ellers spillede bandet endnu engang røven ud af bukserne på sig selv. De drenge er simpelthen bare mere funky end hele Detroit tilsammen. Måske Beck ikke altid var helt med oppe på bandets skarpe uptempo beat, knægten er jo lidt ‘laid back’ anlagt, selvom han elsker alt med et groovy beat. Men det er egentlig også i orden for en wonderboy, der bliver ved at kalde sig selv for en ‘loser’.