Til støttekoncerten for det nedbrændte studie The Club på Vega i går aftes lød ordene:
»Det er 10 år siden de sidst stod på scenen.. Mine damer og herrer: Dizzy Mizz Lizzy!!!!«, da bandet blev gendannet for en aften og blandt andet spillede numrene ‘Silverflame’, ‘Waterline’ og ‘Glory’.
Efter minikoncerten proklamerede den tidligere forsanger Tim Christensen, at dette var det endegyldige farvel til Dizzy Mizz Lizzy.
Dizzy Mizz Lizzy blev dannet i 1988 og udgav i 1994 deres selvbetitlede debut, der blev belønnet med to Grammy’er for Bedste nye band og Årets danske band. I 1996 udgav de albummet ‘Rotator’, hvorpå de året efter gik i opløsning. I 2002 blev opsamlingsalbummet ‘The Best of Dizzy Mizz Lizzy’ udgivet.