Koncerter i utraditionelle rammer

Programmet for TRAX-koncerterne byder i år på både Natasja, Infernal, Powersolo og Martin Hall, der giver koncerter så forskellige steder som en folkeskole i Vanløse, en Café i Århus og Ny Carlsberg Glyptoteket.

TRAX er et samarbejde mellem DR og Dansk Rock Samråd og dette års tema er ‘Coming Home’, hvilket betyder at de forskellige musikere vil spille på steder, som har haft betydning for dem som personer. Det gør, at det bliver nogle både intime og anderledes koncerter, der finder sted i utraditionelle rammer. For eksempel har dancehall/reggae-dronningen Natasja valgt at spille i en ungdomsklub på Amager, hvor hun kom meget som teenager, imens Powersolo har valgt at spille på den cafe, hvor de havde deres allerførste liveoptræden.

  • Tirsdag den 12. september optræder Natasjai Klub 47 på Amager.
  • Mandag den 25. september spiller Infernal på Kirkebjergskolen i Vanløse.
  • Tirsdag den 10. oktober giver Powersolo koncert på Single Rock Café i Århus.
  • Tirsdag den 24. oktober optræder Martin Hall i Ny Carlsberg Glyptoteket i København, flankeret af sit eget otte m/k store band foruden det ni personer store Storstrøms Kammerensemble.

TRAX afsluttes lørdag den 4. november på Værket i Randers med en gallakoncert, hvor alle fire kunstnere vil optræde sammen med DRs BigBand.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af