Koncerter under Århus Festuge

Under Århus festuge vil Present Århus Festival stå for musikalsk underholdning fra den 31. august til den 9. september, hvor der hver dag vil være en række koncerter i Ridehuset.

Startskuddet lyder torsdag, hvor det unge band Dúné (billedet) vil spille festivalen i gang med en omgang indie-electrorock for senere at overgive scenen til århusianske Veto, der serverer deres egen blanding af progressive rock- og moderne elektroelementer.

Det vil også være muligt at opleve Trentemøller i aktion, foruden pladevendersken Djuna Barnes. Ligesom det lille fine band Mimas spiller op til melankoli og Volbeat skyder skarpt med deres metal rock’n’roll.

Present Århus Festival
Ridehuset, Vester Allé 1, Århus
Billet kr. 120,- i indgangen

Udvalgte koncerter:
Torsdag den 31. august Dúné kl. 21:00 Veto kl. 22:30
Fredag den 1. september Trentemøller kl. 02 Djuna Barnes kl. 03:30
Tirsdag den 5. september Mimas kl. 22:30
Torsdag den 7. september Volbeat kl. 23:45

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af