The Streets i verdens længste musikvideo

I anledningen af, at det i dag er præcist 25 år siden MTV sendte første gang, præsenterer rapperen en video på 20 minutter.

Tidligere var det Michael Jackson, der sad på rekorden med John Landis’ 14 minutter lange musikvideo til ‘Thriller’ fra 1983.

Den 20 minutter lange musikvideo fra Mike Skinner består af optagelser, som fem af tv-kanalens seere har lavet, herunder en komedie om en cheerleader, et ‘katalog over klodsethed’ og en historie om jagten på Den Afskyelige Snemand. Det skriver Yahoo og nyhedsbureauet AFP. Skinner har lavet et nyt nummer, inspireret af videoerne og sat det hele sammen til en helhed.

MTV startede som en amerikanske tv-kanal den 1. august 1981, hvor de som første viste videoen til The Buggles’ hit ‘Video Killed The Radio Star’. Nu 25 år efter operere MTV i 169 lande i samspil med et væld af andre kanaler og aktiviteter under koncernen.

Læs mere om The Streets i det nye nummer af Soundvenue Magazine, som er i handlen nu.

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af