Öya Festival 2006 – internationale hits i ro og mag

Öya festivalen er det perfekte sted for musikelskere, der sætter komfort og albuerum højere end gøgl og galskab. For mens vores egen Roskilde Festival byder på en uges virkelighedsflugt i telt, så er Oslos festival nærmest som tre dages Grøn Koncert i dobbelt størrelse.

Her er familier med barnevogne og teenagere side om side. Her er plads til lige at smutte helt op foran til koncerterne. Og her er det den afslappede hygge, der hersker. Nå ja, og så sover folk derhjemme, på vandrehjem eller hotel. Stegende sommermorgener og fugtigt tøj er skiftet ud med room service og morgenbuffet. Jo, tak!

Observation #1 – Det er god stil, når et hotel udvider sin morgenbuffet til klokken 12 på grund af trætte festivalgæster. Det er dumt, når man først opdager det om søndagen.

Det var der omkring 10-12.000 mennesker, der i weekenden, synes lød som lige noget for dem. Dét, og så det faktum, at Öya igen i år kunne byde på nogle af tidens hotteste navne. Som dansker er Öya specielt indbydende, fordi festivalen ligger på sensommeren, og derfor kan præsentere nogle af de kunstnere, der først turnerer efter Roskilde.

I år gjaldt det blandt andet Band of Horses, The Knife, Hot Chip og Beck, der sammen med !!!, Midlake, Spank Rock, The Pipettes, Tralala og Love Is All udgjorde størstedelen af Öyas imponerende internationale line-up.

Observation #2 – Nordmænd er stadig lidt for glade for hård rock.

Et stort minus ved Öya er dog, at de udenlandske navne blandes med næsten udelukkende hårdt rockende nordmænd. Fair nok, det er stadig norsk musiks mærkevare, men det får absolut festivalen til at fremstå småskizofren, når der er så markant forskel på de udenlandske og nationale artister. Heldigvis havde programlæggerne det nok i baghovedet, for det var nærmest muligt at fylde sine tre festivaldage med masser af god musik, uden at blive udsat for norske hårdrocksbombardementer.

Åbningsdagen torsdag var et glimrende eksempel. Her satte amerikanske !!! gang i løjerne med deres Napoleon Dynamite-agtige dansetrin og funky rockhysteri. Solen bagte ned over det lille festivalområde og dagens første fadøl havde allerede fået pengepungen til at bløde.

Observation #3 – Folk bliver ikke nær så fulde, når en øl koster 55 kroner.

Efter et kort visit hos ultra-eksperimenterende og uforudsigelige The Liars fortsatte det stramme internationale program i selskab med Band of Horses, der så ud til at nyde det norske besøg. Måske var det amerikanernes klagende rockhymner, der tilkaldte regnskyer. I hvert fald fik publikum et seriøst regnskyl bedst som Spank Rock var i gang med at skabe danseekstase foran festivalens mindste scene. Publikum var dog ligeglad. Gennemblødte fortsatte folk ufortrødent festen.

Observation #4 – Norske regndråber er på størrelse med vindruer og irriterende effektive.

Regnen afslørede dog et stort, ømt problem for festivalen. For der var ikke mange steder at finde ly, da ingen af områderne foran de tre scener var overdækkede. Men så er det altså fedt at lige kunne smutte forbi hotelværelset bagefter. Skifte til noget tørt og varmt tøj, smage på lidt whisky, og så lige nå tilbage til The Knife og det seneste stop på duoens konstant udvidede tour de force gennem alverdens byer. I Oslo tabte The Dreijer’s show lidt, da mørket ikke helt havde lagt sig og flere af projektionerne gik tabt.

Observation #5 – Det holder ikke at bruge et økologisk, kartoffelfladbrød til at lave en hotdog med. Hvidt brød, Norge, hvidt brød!

Med det sluttede festivalpladsens program, men i selskab med et par af byens spillesteder diskede Öya hver aften op med flere gode navne. Så efter lidt privatfest på hotelrummet passede det perfekt at slutte aftenen af med en danselektion fra engelske The Pipettes og deres doo wop vokalharmonier.

Aftenprogrammet på klubberne er en god idé, men måske lidt frækt overfor festivalgæster, der skal betale ekstra for at komme ind til koncerterne. Det resulterede også i nogle til tider tyndt befolkede lokaler, da mange valgte at svinge forbi andre af byens barer og klubber.

Observation #6 – Oslos bycykler er lidt for seje. Hvor vi i København tramper et ton tunge lig rundt, cruiser de på en chopper-lignende sag.

Egentlig havde det nok skabt mere festivalstemning, hvis hele programmet lå på festivalpladsen, men det er vist ikke muligt på grund af støjhensyn. Og der er jo også Öyas charme, at dagen er forbeholdt alle, mens de utrættelige kan fortsætte ud i natten – dog kun til kl. 3, da det jo trods alt er Norge vi taler om.

Observation #7 – Det er bare at tage bukserne ned og bukke sig forover, hvis man skal til eller fra Oslo Lufthavn med offentlig transport. 170 Nkr. for 20 minutters togtur får DSB til at ligne en ren gavebod.

Så mens Öya er et super sted at fange nogle af de navne, der smuttede ud af hænderne på Roskildes bookere, så skal man ikke forvente meget anden galskab end den, der stadig foregår på den nationale musikscene.

Billeder fra Öya Festival 2006


The Pipettes


Hot Chip


Data Rock


Beck


Erlend Øye, The Whitest Boy Alive


Midlake


Tralala

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af