The Radio Dept. og HellraiserTen til Chelsea Hotel

Chelsea Hotel slår dørene op til en aften i indierockens hellige navn, når vi inviterer Radio Dept. og HellraiserTen indenfor på Stengades scene.

Svenske Radio Dept. (billedet) startede allerede i 1995 i Lund og har siden haft skiftende medlemmer, men dog altid med Johan Duncansons vokal i front. Efter at deres demo i 2001 fik rosende anmeldelser i det svenske musikmagasin Sonic, fik vores naboland for alvor øje på deres indierock, hvilket førte til en pladekontrakt med selskabet Labrador. I april i år udkom deres debutalbum ‘Pet Grief’, der fik rosende anmeldelser og blandt andet blev udnævnt til et bud på, hvad der vil blive årets bedste albums af det engelske musikmagasin NME.

HellraiserTen er en to år gammel københavnerbaseret duo, der gør sig ud i minimalistisk indiemusik med en intim lyd, der giver indtryk af, at den er kommet direkte ud af soveværelsets trygge atmosfære. Bandet gav deres første reele koncert på sidste års Vibration Feastival, men har siden fået megen liveerfaring, ved at spille som opvarmning for den amerikanske singer/songwriter William Elliot og danske Kitty Woo.

Efter koncerterne, og natten ud, er der som altid energisk indierock, nyt som gammelt, leveret af djs på begge etager.

Chelsea Hotel
Live: Radio Dept. + HellraiserTen
Stengade 30, København N.
Fredag den 22. September kl. 22-05
Entré: kr. 80 ,-

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af