Beck

Funky, fabulerende og en smule melankolsk. Det er en veloplagt Beck, der folder sig ud på ‘The Information’. “Tell me what’s wrong with a little grind and bump”, spørger han i den hiphop-tunede åbningssang ‘Elevator Music’. Absolut intet. Sangen forener helt naturligt hiphoppens uimodståelige rytmik og den skødesløse slacker-mentalitet, så inkarnerede indie-døgenigte og boys from the hood kan chille skulder ved skulder.

Og det er præcis dét, Beck er så tæskegod til. Vil man have fremsynethed og helt nye landvindinger er der velsagtens andre steder, hvor sådanne tilbøjeligheder bliver bedre tilfredsstillet. Men som musikalsk overvismand, der forstår at destillere og udvinde essensen af forskellige genrer og brygge et svimlende, indimellem bevidsthedsudvidende blandingsprodukt er Beck stadig ‘your poison’.

Flere af numrene på ‘The Information’ er udadvendte og næsten insisterer på medfølgende fysisk aktivitet på dansegulv eller i kælderrum. ‘Cellphone’s Dead’ veksler mellem et bastant firkantet beat og sfæriske, travle rytmer inspireret af Primal Screams danseklassiker ‘Screamadelica’. ‘Strange Apparition’ kunne med lidt god vilje være skrevet af Jagger/Richards i slut-tresserne, og ‘Nausea’ er så inciterende og påtrængende i sin mantra-agtige opsætning, at den næsten bliver irriterende.

‘New Round og ‘Dark Star’ er anderledes indfølte og reserverede i udtrykket, men giver et godt modspil til de mere frembrusende sange. På den måde får vi ikke bare en stilistisk rundtur, men også et indblik i en kunster, der med troværdighed magter rollerne som festoriginal, musikarkivar, særdeles vedkommende, blødende melankoliker og enkel melodimager. ‘The Information’ er et varieret, ubetinget glimrende album smækfyldt med gode sange.