Courtney Love snart færdig med nyt album

I samarbejde med den tidligere sangerinde fra 4 Non Blondes, Linda Perry, er Courtney Love i gang med at lægge sidste hånd på sit kommende album, som endnu ikke har fået en titel.

Albummet vil være Loves første udgivelse siden ‘ America’s Sweetheart’, der udkom tilbage i 2004, og Linda Perry udtaler til Billboard.com, at de allerede på daværende tidspunkt forsøgte at arbejde sammen, men at dette blev forpurret på grund af Loves stofmisbrug.

Efter at Courtney Love har været indlagt og behandlet for sit stofmisbrug, har de to rock-damer atter fundet lysten til at arbejde sammen, og en del af sangene på det kommende album er ligeledes kommet til verden under opholdet på afvænningsklinikken.

Courtney Love er ligeledes snart aktuel med en bog, der indeholder udklip fra hendes dagbøger og breve.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af