Sufjan Stevens – himmelflyvende smukt

Sufjan Stevens ville gerne kunne flyve, ingen tvivl om det. Det kunne publikum i et fyldt Store Vega også konstatere, da den amerikanske musiker i går kiggede forbi. Selv entrerede han scenen med store ørnevinger på, mens hans ti-mand-store orkester havde fået sommerfuglevinger på – alle med spraglede masker – og bag dem på storskærmen var det ofte videosekvenser med himmel, fugle og drageflyvning, der blev vist.

Og den 31årige amerikaners musik er da også i sig selv et forsøg på at nå noget himmelsk, hvilket han flere gange, i løbet af de små to timer koncerten varede, fik givet beviser på. Det var specielt, når hele orkestret, med hornsektion og kor, var med, at Stevens’ drømme fyldte salen med en smuk vægtløshed.

Aftenens opvarmning, St. Vincent, var heldigvis også blandt Stevens’ sommerfugle-opbakning, og hun fyldte en hel del, når hun sang følte duetter med sin ørne-leder og spillede klaver eller bas. Stevens selv skiftede mellem piano, banjo og guitar, når han lagde bunden til sine folkede, pop-symfonier, der mest var hentet fra ‘Illinois’-albummet, men også kom forbi mere af bagkataloget.

Til tider var han pompøs, som en Rufus Wainwright, mens sceneshowet trak paralleller til The Flaming Lips, når oppustede plastik-julemænd og -supermænd blev kastede ud til det siddende publikum, der specielt var gode til at holde julemændene hoppende fra hænder til hænder, så en pivende lyd akkompagnerede en af Stevens’ julesange, der udgives i næste uges box-set.

Det blev også til en ny sang, som vi kan kalde ‘Snowbird’, der sammen med hittet ‘Chicago’ afsluttede (inden ekstranumrene) en smuk søndag aften, og igen gav hele det ‘flyvende’ orkester luft under vingerne.