Opsamling 2006: Ane Trolle

2006 har om noget været året, hvor sangerinden Ane Trolle trådte op fra undergrunden og lod hele landet nyde hendes klassisk smukke og soulede vokal. Ikke mindst takket være P3-hittet ‘Sweet Dogs’, som hun lavede med Martin Siebenhaar (Pato) under navnet Trolle//Siebenhaar, det seneste af Trolles utallige projekter, der også tæller samarbejde med blandt andre den alternative hiphopduo Melk og Trentemøller på vokalversionen af nummeret ‘Moan’ fra hans nyligt udgivne album. Og alt tyder på, at sangerinden kun vil få mere opmærksomhed næste år, hvor hun har flere singler med Siebenhaar i støbeskeen plus et album med Josephine Philip fra deres projekt JaConfetti. Vi har bedt Ane Trolle nævne årets tre vigtigste udgivelser.

I Got You on Tape – ‘I Got You on Tape’
Lyt til numre fra albummet her
website
Læs Soundvenues anmeldelse her

»Jeg elsker den stemning Jacobs stemme gir, den får mig tilbage i en tid, hvor jeg ikke eksisterede endnu. Det er dejligt at få lov til at lege med tanken om at være en del af 60’erne og 70’erne. I Got You on Tape er en slags tidsmaskine for mig. Jeg har været til cirka fire af deres koncerter og jeg glemmer alt omkring mig. Jeg kan ikke rigtig sige andet end at jeg er fan og nyder deres lyd og lyrik«.

The Knife – ‘Silent Shout’
Lyt til numre fra albummet her
website
Læs Soundvenues anmeldelse her

»Dem ved jeg godt, der har været meget om, men jeg er imponeret over deres hemmelige udtryk og deres helt fantastiske melodier, deres evne til at skabe hype og påvirke moden på en underspillet og listig måde. De beviser også, at der er rigtig mange måder at udtrykke sig på og bryder old school reglerne. Jeg var desværre ikke til deres koncert, da de spillede, men jeg ønsker mig en koncert med The Knife i julegave. :)«.

Analogik – ‘Søens Folk’
Lyt til hele albummet her
website
Læs Soundvenues anmeldelse her

»Analogik er super topklasse, jeg stødte på dem ude ved Holmen i sommers. De stod og spillede i en lille baggård og lyden var så dejlig, og Analogik skabte den fedeste stemning blandt folk, og de har også en rigtig god energi imellem sig, og sådan en østlandslyd, som minder mig om Emir Kusturica-filmene ‘Underground’ og ‘Sort kat, hvid kat’. Gør dig selv en tjeneste og ta’ ind og se dem den 15. december på Rust«.

Hvad er det bedste, der er sket for musikken i 2006?
»At alt er tilgængeligt, at det er nemt at få information om hvad der foregår rundt omkring i verden. At pladeselskaberne tør mere og bliver nødt til at turde bryde med gamle normer. Det er også en tid, hvor alt går hurtigt, og man skal producere, følge med tiden, du må være hvem du vil være, bruge alle de evner du har, ikke være bange for at være dig selv eller at gøre skøre ting.
Det er fedt, at alt er så åbent, og at der bliver lavet så mange uafhængige selskaber, så der kommer fut under det, der egentlig også rykker. Det er en rigtig god tid at være musiker i, man skal bare ikke blive bange for ikke at kunne følge med. Man skal være god til at hype ens projekter. Det er fedt, at man som musiker er mere uafhængig af studietid og pladekontrakter, man har mulighed for at indspille hjemme. Alle har jo nærmest et hjemmestudie, eller har i hvert fald muligheden for det. Man er lidt sin egen herre, og det er rart!!«

Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album og vind billetter til Roskilde Festival her.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af