Opsamling 2006: Johnson

Allerede tilbage i 1999, gjorde Johnson sig bemærket som en af katalysatorerne for amerikansk West Coast-inspireret hiphop i lille Danmark. Dengang var det blandt andet sammen med L.O.C. og U$O i B.A.N.G.E.R.S., men i år trådte Johnson for alvor frem på den danske musikscene med sit unikke flow på soloudspillet ‘Det passer…’, der gav flere eksempler på århusianerens selvironiske, legesyg egotrip – ikke mindst single-hittet ‘Kig forbi’. Derfor har vi bedt Johnson nævne årets tre vigtigste udgivelser.

Pimp C – ‘Pimpalation’
Lyt til nye numre fra albummet her
website

»Pimpalation er årets album, simpelthen fordi at Pimp C er fri fra fængslet og tilbage på gaden med en hårdere stil end før. Pimp C er fortaler for alt godt i min genre af rap. Nu er det bare at vente på comeback-albummet sammen med makkeren Bun B i UGK (Underground Kingz, red.)«.

8Ball & MJG – ‘Tennessee Pimpin Mixtape’
Lyt til nye numre fra 8Ball & MJG her
website

»22 nye tracks fra min yndlingsgruppe, down south-legenderne 8Ball & MJG. De laver et mixtape, som er bedre end de fleste kunstneres album, hvilket siger noget om, hvor svedige de er«.

Alex – ‘Ta’ det tilbage’
Lyt til numre fra albummet her
website

»Dette er virkelig en fed skive, og det er ikke kun fordi, at jeg selv er med på den. Synes at det er fedt, at der endelig er en, der tør lave dansk r’n’b med nosser i. Check den, mayn!«

Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album og vind billetter til Roskilde Festival her.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af