Opsamling 2006: Volbeat

Forsangeren i det danske metalband Volbeat, Michael Poulsen, har været en markant person på den danske metalscene igennem lang tid. Først med dødsmetalbandet Dominus og nu med Volbeat, som har formået at skabe massiv opmærksomhed omkring sig selv i både ind- og udland. Bandet, der sidste år vandt Steppeulv-prisen for ‘Årets håb’ for deres melodiske metal med kærlige blik mod den klassiske rock’n’roll, er klar med nyt album i 2007. Her giver Michael Poulsen sine bud på de tre vigtigste albums i år.

Johnny Cash – ‘American V: A Hundred Highways’
website (med gratis medieafspiller)
Wikipedia
Læs Soundvenues anmeldelse her

»Jeg havde virkelig set frem til denne udgivelse, og er på ingen måde blevet skuffet. Fordi han som sanger og sangskriver virkelig formår at gå i dybden med det han gør, og samtidig holde sig til det helt simple og enkle. Det er blevet et fantastisk album«.

Social Distortion – ‘Sex Love and Rock’n’Roll’
Lyt til numre fra albummet her
website
Læs Soundvenues anmeldelse her

»Dette er et af mine absolutte favoritbands. Jeg er ikke sikker på, at albummet udkom i år, men har hørt det rigtig meget den seneste tid. Jeg er helt vild med forsanger Mike Ness’ karakteristiske stemme og karisma, når man ser dem live. Det er ret lang tid siden de udgav et album, nok fordi de turnerer så meget. Albummet har været med i tourbussen rigtig mange gange, og så har jeg tatoveret bandnavnet på min arm«.

James Dean Bradfield – ‘The Great Western’
Lyt til numre fra albummet her
website
Læs Soundvenues anmeldelse her

»Jeg har altid været fan af Manic Street Preachers, og deres måde at skrive numre på har inspireret mig meget. Da jeg opdagede, at forsangeren havde lavet et soloalbum, skulle det bare købes. Det er et super fedt album, der ligesom Manic-pladerne er ret varieret, men alligevel indeholder den der røde tråd, som binder det hele sammen«.

Hvad er det bedste, der er sket for musikken i 2006?
»For vores eget vedkommende er det helt sikkert den succes, vi har opnået, og generelt synes jeg, at man kan mærke, hvordan dansk musik er meget bedre nu, end den var tidligere. Det er en helt anden standard, som dansk metal og rockmusik har fået oparbejdet, og det kan man også opleve, når man kommer udenlands, hvor respekten for og kendskabet til den danske metalscene vokser sig større og større for hver dag, der går«.

Deltag i Soundvenues store brugerafstemning om årets bedste album og vind billetter til Roskilde Festival her

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af