Beastie Boys, Junior Boys og Justice (billedet) er iblandt de navne, der er at finde på den spanske Sónar Festival. Festivalen, som er koncentreret omkring kunstnere indenfor hiphop og elektronisk musik, løber af stabelen fra den 14. til den 16. juni i Barcelona.
Hovednavnet Beastie Boys vil spille to koncerter på festivalen. Én hvor de spiller alle deres hits, og en instrumentalkoncert, hvor man vil kunne opleve referencer til sitcoms fra 70’erne. I øvrigt er Ed Banger Records repræsenteret med flere af deres navne på festivalen.
På plakaten til sommerens Sónar Festival kan man blandt andre finde Beastie Boys, Dizzee Rascal, Devo, Justice, Mogwai, Junior Boys, Razhel & DJ Js-One, Wolf Eyes, Simian Mobile Disco, DJ Medhi, Uffie and Feadz og New Young Pony Club.
En tredages-billet til festivalen koster €140, mens det også er muligt at købe dag- og aftenbilletter til festivalen til henholdsvis €28 og €48.