Speaker Bite Me, Band Ane, Murder og The Fashion er netop blevet tilføjet programmet til årets Spot Festival. Det har festivalen offentligjort på deres website idag.
Indie-veteranerne Speaker Bite Me, der er aktuelle med det roste album ‘Action Painting’, har netop meddelt at de har måttet aflyse de to annoncerede koncerter, den 21. april på Voxhall og den 28. april på Vega, men nu får deres fans altså mulighed for at opleve dem på Spot Festivalen, udover Roskilde Festivalen, hvor de også spiller.
Årets Spot Festival løber af stablen fra 1-2. juni.