En ny festival stak hovedet frem i København i weekenden og bød på et stærkt bud på det bedste fra byens voksende alternative clubscene samlet under ét tag.
Initiativ og iværksætterånd er der nok af i det københavnske natteliv. Hver måned dukker nye klubber op på byens spillesteder, såvel som på cafeerne og andre, mere overraskende steder. Det bedste ved det hele er variationen. Hvor nætterne tidligere oftest har tilhørt mere de renskurede elektroniske genrer techno og house og til en vis grad drum’n’bass, dancehall og hiphop, har rockens møde med electroen, den udforskende electronicas trang til at møde et større publikum, og ikke mindst mashup-kulturens dj’s, der fører kampen videre fra pulten med en mission om konstante overraskelser, været med til at ruske godt op i det musikalske udbud.
Velformulerede festivalprofil
Weekendens 2nd Society Festival i Huset i Magstræde var et udkrystaliseret bud på to nætter med det bedste fra byens voksende alternative clubscene, med et modigt programvalg og bakket godt op af et detaljeret overblik og sans for at skabe et organisk flow mellem de to scener. Musikcafeen og den nye intime klubscene på 1. sal, der i nætternes anledning var pimpet op med et imponerende state of the art-lysshow.
Spændvidden var bred fra Vektormusiks afdæmpede electronica og det halvt hemmelige shoegazer-projekt Spring med Jesper Skaaning aka. Acoustic bag laptoppen, der satte fredag aften i gang, til den unge dj-duo Ung Flugts regulære ravestemning lørdag nat inden lukketid. Alligevel var det i højere grad en fornemmelse for musikalsk temperament, end fikserede genreblokke, der prægede den velformulerede festivalprofil.
Breakbeats, banjo og mashups
Således kunne man lørdag aften pendle ugeneret mellem Karsten Pflums på en gang eklektiske og kontrollerede electronica, der trods Pflums ustoppelige trang til konstant at overbyde sig selv med dybere bas og vildere breakbeats, alligevel er ved at finde et mere stramt formuleret udtryk, og Rasmus Møbius‘ lyse og klare laptop-dub, inden Bichi med venner gik på scenen og overbevisende skruede ned for elektronikken og op for guitarer, bas, banjo og vokal, så også postrock og Neil Young-inspiration markerede sig blandt indtrykkene.
Lørdagens højdepunkter på dansegulvet – der var velsignet med et betydeligt større publikum, end fredagens med CopyFlex og Bjørn Svins konstant opkvikkende dj-set, og Klub Trash og Charlie Camparis fælles indsats til det sidste – blev leveret af Kid Kishore med sine skarpe kulturkommenterende mashups og dj-duoen DØD‘s håndfaste bud på en dansegulvsdynamik mellem new rave, pariser-electro og eurodance.
Turboweekend på vej mod tronen
Fredagens begrænsede opbud gjorde det ikke lettere for de to livebands Dampfbahn og Baconflex, der ikke trak meget opmærksomhed til deres dansable electropop. Også selvom om den, i Baconflex’ tilfælde, blev leveret mere meningsfyldt live i aflagte rumdragter fra 70’erne, end på debutalbummet fra sidste år.
Noget mere thight og gennemarbejdet var da også lørdagens liveoptræden i samme retning fra den effektive trio Turboweekend, der beviste, at de har langt mere at komme end deres første hit, ‘Into You’, og efterhånden har spillet sig op som en værdig bejler til den danske dancerock-trone, som WhoMadeWho ellers har siddet sikkert på.
Med et program, der formåede at samle trådene og bevare et fokus på opbruddet i den elektroniske undergrund, må festivalen siges at have vist sin berettigelse i første forsøg. At man oven i købet kunne opleve den i et traditionsrigt kulturhus, under kommunens logo, der er i stand til at mobilisere et friskt pust i øjenhøjde med byens øvrige natteliv, var en yderligere bonus. Næste gang kan man kun håbe på at flere finder vej til oplevelsen.