Handsome Furs

Skæv, skramlet og skrækkeligt godt. Ord, som passer på canadiske Wolf Parades to år gamle debut, ‘Apologies to Queen Mary’, der åbenbarede et lille skrin af indierock-perler et sted mellem Modest Mouse og Built To Spill. Men kvartettens store gennembrud lader stadig vente på sig.

Om det er den kendsgerning, der har fået frontmand Dan Boeckner til at slå andet end blot parforholdets lænker sammen med sin forlovede Alexei Perry i duoen Handsome Furs, skal være usagt. Et stort publikum skal parret dog næppe forvente. Endsige en tæt knyttet skare af indiekids. I hvert fald ikke, hvis debuten er remediet.

Beskidt groovende guitarlinjer og dinglende skæve analoge beats er udgangspunktet for duoen, der opererer et pudseløjerligt sted mellem tweepop, folk og Pixies. Bestemt en interessant opskrift, der desværre bare ikke rigtig bringer lykke i øregangene.

Bortset fra albumanslaget ‘What We Had’ og den hektisk vibrerende ‘Dumb Animals’ står man nemlig tilbage med syv blodfattige sange, der savner overraskende meget melodi og dybere mening med de ellers hittepåsomme arrangementer. Bevares, det er lo-fi, men hvordan dælen en sang- og lydsmed som Boeckner kan stille sig tilfreds med tilfældige, halvslatne og udhulede trommeslag, og en vægelsindet guitar, der ikke tør i træde i melodisk karakter som i Wolf Parade, er noget af en gåde. Resultatet er om ikke andet ligegyldigt og skuffende.

Nej, så hellere nyt fra Handsome Furs mere maskinelt elegante pladeselskabskolleger, The Postal Service. Eller bare Wolf Parade i sin rene form.