Den canadiske electrofunk-duo med 80’er-fetich måtte aflyse deres første koncert i Danmark tidligere på sommeren. Nu er de klar til at indtage Vega Natklub fredag den 10. august. Læs interview med P-Thugg (ham med kalotten) her.
Hvordan tilbringer i tiden i de byer i kommer igennem, når i er på turné?
»Vi har aldrig særligt lang tid i de enkelte byer. Som regel foregår det sådan her: Man lander, hviler på hotellet, tager til lydprøve, optræder, og tager af sted igen, når det er blevet morgen. Når vi endelig har tid til det, kan jeg godt lide at gå i butikker og kigge på sko, plader og vintage synthesizere«.
Hvad lytter i til undervejs? Og hvordan? Ghetteblaster eller ipods?
»Jeg lytter meget til Steely Dan eller old school 90’er r’n’b på min computer. Vi lytter som regel hver for sig på hver vores computer«.
Hvordan arbejder i med numrene i studiet? Tænker i over, hvordan i vil optræde med dem allerede der?
»Hvert nummer er forskelligt, men for det meste arbejder jeg på alle lydene og synthesizerne, og Dave på teksten og arrangementerne. Resten deler vi mellem os. Vi arbejder ikke specifikt med liveoptrædenerne i baghovedet. Det begynder vi først at overveje når et album er ved at være færdigt, og vi begynder at finde ud af, hvem der skal spille hvad på de enkelte numre«.
I havde et stort hit med ‘Needy Girl’. Hvordan arbejde i med det nye album, ‘Fancy Footwork’, på baggrund af den succes?
»Da vi startede med at lave vores andet album blev vi med at sammenligne det med det første album, og vi blev ved med at spørge os selv, om der nu var en ny ‘Needy Girl’ på albummet. Men når man tænker for meget på det, mister man noget af spontaniteten og kreativiteten, så vi begyndte at koncentrere os om de nye numre i stedet. Man kan alligevel heller aldrig rigtig foregribe et ‘hit’. Man ved at en sang et nummer er godt, når man er tilfreds med det, men du kan aldrig vide, hvad reaktionen på det blive. Så vi fortsætter bare med at skrive sange, som vi kan lide«.
Hvordan er jeres liveoptræden? Hvad kan man forvente?
»Vores show er sjovt. Det er en mulighed for at opleve hvem Chromeo i virkeligheden er. Vi er bare meget oprigtige og åbne personligheder på scenen. Vi iscenesætter ikke rigtigt noget, men dukker bare og gør som vi gør til hverdag. Jeg spiller meget talk box på scenen, så det giver en ekstra dimension og det er sjovt at kigge på. Vi prøver selv at have det sjovt og kan godt lide, når publikum er tæt på og selv deltager«.
Hvad er jeres bedste trick til at få gang i folk?
»Vi kan godt lide den velkendte, »When we say Chromee, y’all say oh! Chromee – oh! Chromee – oh!”. Og Dave kan godt lide at snakke og lave improviseret stand up mellem sangene. Det synes jeg også er vildt skægt«.
Hvad er det bedste ved at spille et show?
»Der er mange nedture ved at optræde. Vanvittige tidsplaner, ikke så meget søvn og lange og kedelige lydprøver. Men når vi ser fansene synge med os, og danser og fyre den af, bliver vi glade for at være, hvor vi er. Fansene gør hele forskellen«.
Hvad er det mest spektakulære på jeres rider?
»Ikke rigtigt noget. Vi er ret lette at omgås. Vand, øl, slik og frisk frugt«.
Chromeo
Klub Dada, Vega Natklub
Fredag den 10. august, kl. 22:00
Forsalg: 80 kr. + gebyr (via billetlugen)
Entré i døren: 100 kr.
Foto: May Truong