Under Byen udgiver ep i symfonisk format

Da Radiohuset rockede tidligere i år, gav Under Byen koncert med DR Radio Underholdnings Orkestret. Denne optræden udkommer nu på ep i starten af november.

Koncerten (billedet) blev den sidste koncert i det gamle Radiohus, før det flyttede ud til DR Byen i Ørestaden. Til efteråret vil DR2 yderligere vise et program, der følger Under Byen under forberedelserne til selv samme koncert.

Hvis man helst vil opleve Under Byen på egen krop, så er det snart sidste chance, før bandet går i studiet for at indspille opfølgeren til sidste års ‘Samme Stof som Stof’. Under Byen drager nemlig på en lille Danmarksturné i september og november.

Under Byen
Torsdag den 13. september, Stars i Vordingborg
Fredag den 14. september, Pakhuset i Århus
Lørdag den 15. september, Studenterhuset i Aalborg
Torsdag den 27. november, Store Vega i København
Fredag den 28. november, Tapperiet i Køge
Lørdag den 29. november, Toldkammeret i Helsingør

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af