Pearl Jam og Mudhoney gendanner fælles grungeband

Grungebølgens hovedstad Seattle bliver nu igen sat på verdenskortet. I anledningen af det Seattle-baserede pladeselskab Sub Pops 20 års jubilæum gendanner grungebandet Green River sig selv. Green River opstod i Seattle i midt-80’erne inden medlemmerne senere fik succes i henholdsvis Pearl Jam (billedet) og Mudhoney.

Bandet bestod af Jeff Ament og Stone Gossard fra Pearl Jam og Mudhoneys Mark Arm, Steve Turner og Alex Sturmand. De var det første band, der udgav en plade på Sub Pop, og anses som forløbere for Seattles grungebølge.

Mens de resterende Pearl Jam-medlemmer forsøger at finde den gamle grunge-magi frem, debuterer Pearl Jam forsanger Eddie Vedder som soloartist. Albummet, der er Vedders debut, fungerer som et soundtrack til filmen ‘Into The Wild’ med Sean Penn i instruktørstolen.

Vedder har tidligere samarbejdet med Penn i forbindelse med filmene ‘Dead Man Walking’ og ‘I Am Sam’, hvor han bidrog med numre til lydsiden. Om det nye albummet udtaler han: »Penn tillod mig stort set at skrive mine egne tekster ud over et par covernumre. Ellers gav han mig et par linier, som jeg kunne fortolke ud fra«.

Vedders album blev udsendt i september, mens Green Rivers har annonceret en enkelt gendannelseskoncert til Sub Pops jubilæum i sommeren 2008.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af