Quit Your Dayjob

Det er tid til en indrømmelse. Den vil sikkert frembringe ukontrolleret hovedrysten og krummede tær. Men faktum er, at den stærkt overvurderede og kedelige, skandinaviske minimalisme piner mig. Ikke desto mindre sker der åbenbart noget, når simpelhed og en overskuelig forekomst af virkemidler dukker op i musik, hvilket i særdeleshed er kendetegnende for Quit Your Dayjobs frenetiske retardo-punk. En sær, anarkistisk anomali i minimalismen, som i dette tilfælde består af skarptskåret fandenivoldskhed, der holdes sammen af et formidabelt energiniveau med næsten spastiske tendenser.

Quit Your Dayjob er klar til at erobre verden igen væbnet med IQ-blottede sange, som fortsætter i lige linje fra de udødelige ‘Look, a Dollar’, ‘Wasted’ og ‘Coconut’. Ingen sofistikerede tvetydigheder eller diffuse budskaber. Det er lige på og hårdt. Det er ‘Beat the Boss’ og ‘Thank You for Coming to My Birthday Party’ – sidstnævnte i øvrigt en dybtfølt tak, som i denne forbindelse også kan tjene det formål at være illustrativ i forhold til det lixtalsniveau, Quit Your Dayjob bevæger sig rundt på.

Men det er underholdende at lægge øre til og måske den umiddelbare konsekvens af at slubre selvlysende Barsebäck-spildevand i sig. Endelig noget der for en gangs skyld kan bekræfte den regerende devise ‘less is more’ – med stor vægt på ‘less’.