Fu Manchu – stabilt som et godstog

Fu Manchu har altid været bandet, der med glæde bytter finesse ud med rendyrket slagkraft. Bandet spiller rock i en vægt- og volumeklasse helt for sig, og rock som samtidig er så fundamental, at forståelse af det ikke kræver et højere IQ-niveau, end der hvor man lige netop kan håndtere vejrtrækningen selv. De fire sydcaliforniske ‘surfer-dudes’ sjoskede ind på scenen i Pumpehuset, og synede måske ikke af synderligt meget, men man kunne hurtigt få ondt af uforberedte sjæle, der havde forvildet sig ind uden ørepropper.

Lydniveauet var ubærligt højt. Efter mindre startbesvær, der gik ud over netop lyden, fandt bandet dog hurtigt ind i et solbrændt tonsende stonerrock-groove og blev der, mens de diskede op med det ene støbejernstunge riff efter det andet.

Fu Manchu har en efterhånden en fyldig sangbase at plukke af, og således var det ellers roste seneste album kun repræsenteret med tre numre, mens klassikere som ‘Evil Eye’, ‘King of the Road’, ‘Mongoose’ og ‘Godzilla’ tromlede deres dækmønstre ned i ansigtet på publikum, der iøvrigt selv påvirkede setlisten løbende med ivrige tilråb adresseret til forsanger Scott Hill.

Indsatsen manglede dog det sidste hak opad, før koncerten matchede det skånselsløst autoritære bjørnekram, de gav publikum, da Fu Manchu sidst hærgede København og Malmø for et halvt år siden. Helheden var denne aften lettere rutinepræget, men retfærdigvis var bundniveauet solidt og ikke mindst højt, som lyden.