Sebadoh gæster Danmark

Den 1. maj byder Lille Vega i København på en sand godbid for fans af lo-fi-indierock. Det kultisk dyrkede amerikanske 90’er-rockband Sebadoh blev gendannet i marts sidste år og drager nu på en europæisk turné, der bringer dem forbi København.

Bandet blev dannet af Lou Barlow i slutningen af 80’erne, efter at han var blevet smidt ud af støjrockgruppen Dinosaur Jr.. Sebadoh, der gik hver til sit i 2000, er nu gendannet i det originale line-up, der udover Barlow består af Jason Loewenstein og Eric Gaffney. Bandets lo-fi-æstetik og selvironiske tekster banede i første halvdel af halvfemserne vejen for andre beslægtede indiebands som Pavement og Guided By Voices.

Sebadohs reunion kommer i kølvandet på en sand bølge af gendannelser. Den seneste tid har blandt andet budt på gensyn med navne som Barlows gamle band Dinosaur Jr., støjpopgruppen The Jesus And Mary Chain samt Roskilde-aktuelle My Bloody Valentine.

Sebadoh udgav deres sidste plade ‘The Sebadoh’ i 1999.

Sebadoh
Torsdag den 1. maj
Lille Vega, København
Entré: 200 kr. i forsalg/220 kr. i døren

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af