Danger Mouse producerer Beck-album

Udover sit Gnarls Barkley-projekt har Danger Mouse (billedet) arbejdet sammen med navne som MF Doom, The Rapture og Gorillaz, men nu er turen kommet til ingen ringere end Beck.

Danger Mouse er nemlig blevet indkaldt til at producere Becks nye plade, der skal forsøge at følge op på anmelder-succesen ‘The Information’ fra 2006 – en plade Soundvenues anmelder gav fem stjerner og kaldte »funky, fabulerende og en smule melankolsk.«

Produceren Danger Mouse er siden gennembruddet med ‘The Grey Album’ blevet garant for en tilgængelig, men udfordrende lyd, og det ligger jo meget godt i forlængelse af Beck.

Beck udgav for nylig singlen ‘Timebomb’, men det er uvist om den kommer med på det nye album.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af