?uestlove hjælper Al Green på nyt album

Den efterhånden 61-årige soulcrooner Al Green har på sit kommende album ‘Lay it Down’ allieret sig med ?uestlove (billedet), der normalt håndterer trommerne i hiphopgruppen The Roots. ?uestlove har delt producertjansen på albummet med producer/sangskriver James Poyser, der har produceret for en lang række neosoul-artister som Erykah Badu, Common og Lauryn Hill.

Albummet vil udover de to producer-essers lækkerier også byde på duetter med nyere navne som John Legend og Corinne Bailey Rae. »Det er interessant at se den kunst, der opstår når man giver de unge folk lov til at forsøge sig. Det er smukt!«, fortæller en begejstret Al Green til Billboard.com.

Al Green har udgivet plader siden starten af 70’erne, men fik en fortjent revival da hans gamle hit ‘Let’s stay together’ medvirkede i Quentin Tarantinos kultfilm ‘Pulp Fiction’ fra 1994.

‘Lay it Down’ udkommer den 26. maj.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af