Otto von Schirach

Lad det være sagt med det samme: Otto von Schirach har sin helt personlige stil, og den er ikke bare støjende, den er også nådesløs bizar. ‘Oozing Bass Spasms’ er et brutalt og støjende bekendtskab, hvor lytteren kastes rundt i genrer som hardcore, breakcore og gabber.

I pladens booklet skriver von Schirach om albummet: »All music sniffed, snaked and squelched by Otto von Schirach on Planet 14 year 2073 AD«. En ikke helt misvisende note, om end det kan være svært at præcisere, hvad der egentlig menes med ovenstående udsagn. Ikke desto mindre synes det at have en klar reference til von Schirachs mildest talt udsyrede lydbillede – kendetegnet ved skærende effekter og bizarre støjloops der nærmest skæmmer øregangen ved sin rytmeløse og yderst stressende struktur.

På Otto von Schirachs Myspace-profil, hjemmeside og i pladens cover leges der rent visuelt med et djævelsk udtryk, som delvist går igen i musikken, hvor han med hæs stemme halvt synger, halvt rapper ind over det elektronisk forvredne lydtapet. Et diabosk tema der også afspejler sig i titler som ‘Her Blood Is Poison’, ‘Zombie Halloween’ og ‘Satanic Unicorn Orgy’.

På ‘Magnetic Rave Headache’ skruer Schirach op for vanviddet og smadrer lydbilledet med støj, skrig, skingrende synths og forvredne basgange, mens ‘Romance in the Club’ er et eksempel på et mere afdæmpet nummer fra den skøre amerikaners side – men normalt det er albummet så langt fra.