Bon Iver – Vega tav og lyttede efter

Han nød hvert sekund af den beskedne time, han stod på scenen. Ingen tvivl om det. Efter at have udgivet bare et album, ‘For Emma, Forever Ago’, tilbage i februar stod den amerikanske sanger Justin Vernon alias Bon Iver torsdag aften på scenen på et næsten udsolgt Store Vega, hvor han med spontane vittigheder og en oprigtigt taknemlighed indrammede hans underspillede sange, så den store sal holdt mund og virkelig lyttede efter. En bedrift i sig selv.

Men den Midtvest-fødte sanger og guitarist, der på ingen tid blevet noget af en komet inden for singer/songwriter- og americana-genrene, viste på Vega bestemt også, at han besidder et sjældent talent til at skabe liv omkring sig, så man føler sig forført af den simple sangskrivning og det legende sammenspil, sangene åbenbarer. Et talent for at få musikken til at leve som musik bør men alt for sjældent gør.

Allerede under den hypnotiske åbner ‘Flume’ mærkede man, at aftenen ville blive en særlig oplevelse. Vernons guitar og falsetstemme fyldte salen op med kuldegysende intensitet, og sammen med det indlevende tremandsorkesters spillede han denne på albummet smukke, men også lidt distancerende sang til et nærværende øjeblik, man ikke ønskede at slippe igen. Og sådan formåede alle fire musikere at fortsætte en time endnu, så Justin Vernons talent fik plads på scenen og publikum en sjælden smuk time foræret ude i salen.

Koncert.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af