Empire of the Sun – mere aussie-pop!

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Whoa cricky…det kører godt nok for Australien for tiden! 2008 har budt på The Presets dystre synth-pop, Pivots innovative eksperimenter, Ladyhawkes seje videoer og ikke mindst Cut Copys farverige fest-eksplosion. Selvom man knap nok er færdig med at elske Cut Copy og deres snedige genvejstaster, så er staffetten nu sendt videre til næste spritnye skud i bøssen: den flamboyante duo Empire of the Sun.

Forsangeren Luke Steele har en fortid i rockbandet The Sleepy Jackson, men har nu skiftet ham. Videoen til den potentielle landeplage ‘Walking on a Dream’ er optaget i Shanghai og viser de to divaer bruge hele farvepalletten. Deres visuelle udtryk er vel en smagssag, men sangens milde Daft Punk-undertoner er uden diskussion intet mindre end skamløst catchy. Et album er på vej.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af