Tim Christensen klar med nyt album

Det er efterhånden en lille håndfuld år siden, at Tim Christensen fik hele Danmark til at bryde ud i fællessang med überballaden ‘Right Next to the Right One’. Men nu er sangeren og sangskriveren klar til på ny at erobre radiobølger og lytterhjerter med sit tredje soloalbum.

Albummet, der endnu ikke har fået en titel, er i handlen den 24. november, og må, hvis det kan leve op til niveauet på forgængeren ‘Honeyburst, være selvskreven til succes. Det album karakteriserede Soundvenues anmelder som »en god blanding af afdæmpede velkomponerede sange, der vil falde i de flestes smag og de mere rockede, som vi kender det fra hans første soloudgivelse ‘Secrets on Parade’ og tiden i Dizzy Mizz Lizzy«, samtidig med at der faldt fem stjerner af.

Singleforløberen ‘Superior’ kan høres på Tim Christensens Myspace-side. Samtidig er det via sangerens Facebook-gruppe blevet offentliggjort, at han giver koncert på Store Vega den 26. februar 2009.

Tim Christensen
Torsdag den 26. februar
Store Vega, København V
Pris: Ikke oplyst

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af