UFO Yepha

Ufo Yephas nye album er efter eget udsagn mærket af personlige udvikling, men lad os slå fast med det samme, at den musikalske modning dog ikke er færdig endnu. Teksterne er mindre gøglede og produktionerne en smule mere eksperimenterende end tidligere, som på førstesinglen ‘Næh næh’. Desværre mangler de fleste numre aggressivitet og kravler kun tøvende ud af højtalerne.

Albummets bedste tracks ‘Kom nu’ og ‘En ting’ lyder næsten som gammel Busta Rhymes bare uden galskaben. Mindre kan da også gøre det, og det er helt klart, når de to knægte kaster sig ud i dobbelttempo-rap, at der sker noget, og hæmningerne smides.

De to sympatiske barndomsvenner fra Svendborg har flow, hvilket de giver flere beviser på, men på størstedelen af albummet får de bare ikke nok ud af det. Akilleshælen er uden tvivl musikken, hvor beatet suppleres med ensformige loops, der aldrig fjerner fokus fra rappen, men desværre heller ikke fra de mange kedelige omkvæd. Der mangler simpelthen musikalsk modspil til rappen albummet igennem, og man efterlades med en flad fornemmelse.

Det her er stadig poppet rap, hvilket der absolut ikke er noget galt i. Det er så letfordøjeligt som at se Voice TV, hvor Ufo Yepha nok skal få et hit eller to mere, men vildskab efterlyses.