Nyt The Strokes-sideprojekt ser dagens lys

Medlemmerne af The Strokes er for tiden voldsomt aktive – bare ikke sammen med hinanden. Guitarist Albert Hammond Jr. har efterhånden soloalbum samt en jakkesæt-kollektion på samvittigheden, trommeslager Fabrizio Moretti barsler sammen med resten af Litlle Joy med debutalbum, forsangerJulian Casablanca er gået ind i restaurationsbranchen – og nu melder bassist Nikolai Fraiture sig også på banen med et kommende soloalbum.

Den 26. januar udsender han albummet ‘The Time of the Assassins’ under pseudonymet Nickel Eye. Og udover Fraitures debut som solosangskriver kan man se frem til et par interessante gæsteoptrædener i form af Yeah Yeah Yeahs Nick Zinner, der spiller guitar på ‘This Is the End’, og Regina Spektor, der medvirker på klaver på ‘Where the Cold Wind Blows’, samt en coverversion af Leonard Cohens ‘Hey, That’s No Way to Say Goodbye’.

På Nickel Eyes’ Myspace-side kan du lytte til fire numre fra det kommende album.

‘The Time of the Assassins’
1. Intro
2. You and Everyone Else
3. Back From Exile
4. Fountain Avenue
5. This Is the End
6. Dying Star
7. Brandy of the Damned
8. Providence, RI
9. Where the Cold Wind Blows
10. Another Sunny Afternoon
11. Hey, That’s No Way to Say Goodbye

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af