Ida Maria

Norske Ida Marias debutalbum skal nok skabe glæde på mangt et teenageværelse i Skandinavien og er et godt bud på et soundtrack til vinterferiens smugrygning i vindueskarmen og snaveøvelser med håndfladen. Men selvom det sikkert vil lune godt i Avril Lavigne-segmentets julesokker, er det forhastet at afskrive Ida Maria som endnu en postpubertær poppunker med billige, præfabrikerede sange og ingen personlighed i bagagen, som coveret ellers insinuerer.

For den 23-årige sangerinde har lyttet mere til The Libertines og Hole end til Sum 41 og har inhaleret mere jazz end tyggegummi i løbet af teenageårene. Og efter sigende har Ida Maria erfaring med både dødsmetal, country og electronica, uden at disse genrer dog på nævneværdig vis har smittet af på debutalbummet.

Det er i stedet poppunk med kridtede sko, gode melodier, en slet skelen til engelsk indierock og New York-garage-attituder og med en upåklagelig og ægte energi. Med en charmerende upoleret stemme, der knækker alle de rigtige steder, tager Ida Maria lytteren gennem tekster så dybe som urinspor i den norske sne, der for størstedelens vedkommende handler om kaffe, cigaretter og sprut.

Numre som ‘I Like You So Much Better When You’re Naked’ og åbningsnummeret ‘Oh My God’ er særligt vellykkede, men også den slæbende, rustne ballade ‘Keep Me Warm’ fungerer godt. Men trods sympatipoint på charme og vilje, kan Ida Maria ikke just prale af en himmelråbende originalitet.