Little Joy

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvordan The Strokes ville have lydt, hvis de var vokset op i det solrige Californien i stedet for kølige New York City, kommer her svaret: Little Joy. Og det er ikke så underligt set i lyset af, at en af hovedkræfterne bag dette amerikansk/brasilianske trekløver er Fabrizio Moretti, der normalt sidder bag trommerne i netop dét band.

Men faktisk er det ikke Morettis fortjeneste, at man kommer til at tænke på The Strokes. Det er derimod forsanger Rodrigo Amarantes henslængte croonervokal, der visse steder lyder endog overordentligt meget som Julian Casablancas’. Men her hører sammenligningen heldigvis også op, for med Little Joy har Moretti valgt at droppe de coole rock’n’roll-manérer til fordel for et langt mere tilbagelænet og akustisk udtryk. Her svøbes sødmefulde melodier i indtagende musikalske gevandter, der byder på alt fra barbershop-harmonier og latin-amerikansk folk til chanson-vibes og jazzede blåtoner.

Visse glædesløse individer vil muligvis beskylde Little Joy for at være for letbenede og simple. Men denne anmelder finder tværtimod Little Joys uprætentiøse attitude og ubesværede ligefremhed enormt tiltalende. Albummets altoverskyggende optimisme er en kærkommen påmindelse om at værdsætte de små glæder i livet. Så længe vi er sammen, skal det nok gå. En ting vi desværre alt for ofte glemmer.