Scarlett Johansson vil skrive sin egen musik

Kan en af verdens største babes tage springet fra at være skuespiller til også at være sanger? Svaret fik vi i sommers, da Scarlett Johansson albumdebuterede med ’Anywhere I Lay My Head’. Anmelderne kunne dog ikke blive enige om, om pladen var god eller dårlig, men den amerikanske verdensstjerne genoptager snart kampen med anmelderne. Og det skulle gerne være med hendes egen musik denne gang.

Springet fra skuespiller til sanger foretog hun nemlig kun på et ben, for albummet bestod udelukkende af covernumre af en af hendes yndlingsmusikere, nemlig Tom Waits. Den celebre babe udtaler således til MTV News: »Jeg tror ikke, jeg vil lave coversange, så det er et projekt, jeg bliver nødt til at dedikere mig selv til«, og tilføjer at hvis hun skulle lave et coveralbum igen, skulle det være med Leonard Cohen-sange. Der er dog endnu ikke nogen information om hverken albumtitel eller releasedato.

Vores anmelder kunne ikke se det positive i Scarlett Johanssons musikalske udfoldelser på ’Anywhere I Lay My Head’. Derfor gav han det to stjerner, men medgav at »falde igennem gør Johansson dog bestemt ikke, for selvom TV on the Radios Dave Sitek har placeret hendes vokal langt tilbage i mixet, synger hun udmærket, omend hovedparten af albummet foregår i et meget lavt register«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af