Breakin’ Sound 2009

I hvert nummer af Soundvenue Magazine udnævner vi fire lovende bands fra den boblende, globale musikundergrund som Breakin’ Sound. Nu er et nyt musikår så småt ved at være sparket i gang, og igen i år vil en række iøjnefaldende nykommere uden tvivl tage populærmusikken nye, spændende steder hen, her iblandt flere af de navne, vi sidste år satte Breakin’ Sound-spottet på. Vi giver her vores bud på, hvilke fem danske og ti udenlandske navne, der kommer til at præge 2009.

DANSKE

Vinnie Who

Diskoen vendte sidste år tilbage som seriøs dansepartner i nattelivet, og meget tyder på, at genren i år vil konsolidere sig yderligere herhjemme. Det vil Niels Bagges enmandsband, der tidligere har været udnævnt som Soundvenue Selected, uden tvivl gøre sit til med sin imponerende fløjsfalset og kølige, men knivskarpe produktioner, når han senere i år efter planen udsender sit sin første fuldlængde, der er fremelsket i selskab med Lasse Lyngbo (Diefenbach og White Pony).

In the Studio-video med Vinnie Who
Vinnie Whos Soundvenue-bandprofil


Giana Factory

Det nemmeste ville være at pege fingre af forsangerinde Louise Foos slægtskab til The Raveonettes’ kvindelig halvdel. Men heldigvis fortoner den type karrierefremmende spekulationer sig hurtigt, når man én gang er blevet forført af den danske kvartets veloplagte kombination af skrabet guitarrock, pågående festattitude, en anelse indadvendt melankoli og fint doserede elektroniske beats, der sine steder vækker minder om amerikanske The Kills. Firkløveret arbejder for tiden på sange til deres debutalbum.

Giana Factorys Myspace

The Informations

»Most hyped japanese/swedish indie band«. Sådan har The Informations i over et år præsenteret sig selv på sin Myspace-side. Det er dog en sandhed med modifikationer, for bag det angiveligt svensk/japanske foretagende står Frederik Nordsø (The William Blakes), der udsender projektet første album senere i år. Sikkert og vist er det dog, at han under det internationalt orienterede alias er leveringsdygtig i skingert euforisk melodier med inspiration fra alt fra afrobeat og psychfolk til guitarrock og radiopop.

The Informations’ Myspace

Fagget Fairys

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fagget Fairys – ‘Feed the Horse’

De seneste par år har man nærmest ikke kunne gå ud i København uden at snuble over dj- og producerduoen Fagget Fairys hårdtslående electrohouse-hybrider. Men nu er MC Ena og DJ Sensimilla klar til at tage karrieren til et nyt niveau, når de senere i år udsender deres første fuldlængdealbum, hvorfra singleforløberen ‘Feed the Horse’, der for tiden hærger Soundvenue High 5, allerede har skabt en del opmærksomhed med sine bangende beats og eksplicitte sexlyrik.

Fagget Fairys’ Myspace

Birk Storm

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Birk Storm – ‘I Don’t Care’

Det bliver nok svært at komme uden om Birk Storm i den nærmeste fremtid. Det seneste års tid har Birk stille og roligt råbt højere og højere, og nu slipper han sin flabede electro-funk løs, når debutalbummet ‘I Don’t Care’ udkommer den 2. februar. Og der er grund til at glæde sig, for når Birk er bedst som på ‘I Even Got to Move My Own Feet’ kan han spille selv den sløveste stodder op af stolen.

Birk Storm‘I Even Got to Move My Own Feet’ (via Emodrengindiepige.dk (R.I.P.))
Birk Storm‘I Don’t Care’ (via Regnsky.dk)
Birk Storms Myspace

UDENLANDSKE

The Big Pink

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Big Pink – ‘Too Young to Love’

Det er ikke for ingenting, at TV on the Radio håndplukkede The Big Pink som opvarmning på gruppens seneste Englandsturné. For med sine tommetykke distortion-vægge, pumpende programmeringer og slet skjulte melodisans minder den britiske duo på mange måder om det hæderkronede Brooklyn-band. Der er pt. intet konkret om et kommende album, men med den blog-medvind, som briterne har oplevet, ville det være overraskende, hvis der ikke ligger en snarlig pladekontrakt og venter på gruppen.

The Big Pink‘Too Young to Love’ (via Pinglewood.com)
The Big Pinks Myspace

Empire of the Sun

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Empire of the Sun – ‘Walking on a Dream’

Der er lagt i ovnen til et gennembrud i MGMT-klassen, når den australske duo i år udsender sit debutalbum ’Walking on a Dream’ uden for hjemlandets grænser. For med sine skamløst catchy melodier iklædt velafrundede, mildt electropoppede arrangementer har Luke Steel og Nick Littlemore potentialet til at få hul igennem til det brede publikum – ikke mindst med førstesinglen/titelnummeret ’Walking on a Dream’ der har hærget blogverdenen siden sidste efterår.

Empire of the Sun ‘Walking on a Dream’ (via Musicramen.com)
Empire of the Suns Myspace

Florence and the Machine

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Florence and the Machine – ‘Dog Days’

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Florence and the Machine – ‘Kiss With a Fist’

En af 2009’s potentielt sejeste damer hedder Florence Welch. Den 22-årige brite gjorde sidste år opmærksom på sig selv med de to seje singler ‘Kiss With a Fist’ (der huserede sidste forår på Soundvenue High 5) og ‘Dog Days’ – der giver to gode bud på, hvordan moderne indiepop med guitarkant og hit-appel kan lyde – via det coole indie-label Moshi Moshi. Nu er hun signet på pladeselskabsgiganten Island Records, der efter planen udsender hendes debutalbum senere i år, og hjemlandets jungletrommer larmer allerede lystigt.

Florence and the Machine‘Kiss With a Fist’ (via Chromewaves.net)
Florence and the Machines Myspace

La Roux

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

La Roux – ‘Quicksand’

Hvem skal sætte ild dansegulvet i år? Et kvalificeret bud er rødtoppen Eleanor Jackson, der under det frankofile pseudonym La Rox serverer trimmet electropop med veludviklet sans for ørehængende melodier ikke ulig svenske Jenny Wilson. Og efter at have udsendt den popperfekte single ’Quicksand’ sidste år på det franske label Kitsuné har den 20-årige brite nu underskrevet en kontrakt med mægtige Universal, der står for at promovere hendes kommende, første fuldlængde.

La Roux ‘Fascination’ (via Nme.com)
La Roux’ Myspace

Little Boots


Endnu en cool tøs fra England. Og 24-årige Victoria Hesketh er muligvis den af det talentulde britiske trekløver med størst kommerciel gennemslagskraft. I hvert fald er hun for nylig blevet kåret som BBC’s ‘Sound of 2009’ – en titel der tidligere er tilfaldet navne som Mika, Adele og Keane. Og som hun beviste på en af sidste års bedste singler ‘Stuck on Repeat’, har Little Boots samtidig sans for at udvælge seje samarbejdspartnere (her: Hot Chips Joe Goddard) og smittende beats.

Little Boots‘Stuck on Repeat’
Little Boots’ Myspace

Passion Pit

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Passion Pit – ‘Sleepyhead’

Når Animal Collective kan begejstre anmeldere i hobetal, burde Passion Pit også have en god chance for slå igennem i år. For på samme måde som deres hyldede landsmænd går den amerikanske kvintet til sangskrivningen med smittende begejstring og anarkistiske kunstgreb, uden at det på nogen måde skygger for sangenes indiskutable melodiske kvaliteter. Deres ep ‘Chunk of Change’ var et af 2008’s højdepunkter, og sandsynligheden for, at de byder på flere stjernestunder i år, er overhængende.

Passion Pit‘Sleepyhead’ (via Brooklynvegan.com)
Passion Pits Myspace

Tame Impala

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tame Impala – ‘Half Full Glass of Wine’

Som vi konstaterede i Soundvenue # 25, vendte psychrocken sidste år revitaliseret tilbage, ikke mindst i kraft af MGMT’s stormløb på alverdens hitlister. Et af de mest talentfulde psykedeliske bands er denne purunge, australske trio, der ikke lægger skjul på deres begejstring for old school-syrerock, som den lød da mor røg jordbong. Og med deres selvbetitlede debut-ep, der udkom sidste efterår, in mente, er det svært ikke at have tårnhøje forventninger til aussiernes fremtidige formåen.

Tame Impala‘Half Full Glass of Wine’
Tame Impala‘Flow’
Tame Impala‘Remember Me’ (Blue Boy-cover)
Tame Impalas Myspace

White Lies

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

White Lies – ‘To Loose My Life’

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

White Lies – ‘Death’

Med lidt held ender White Lies som 2009’s svar på Glasvegas. I hvert fald er London-trioen i besiddelse af samme sans for storladen rockdramatik som deres kolleger fra Glasgow. Men hvor skotterne holder benene på jorden med socialrealistiske tekster, så giver englænderne fuld lods for patossen i linjer som »Let’s grow old together and die at the same time« (fra ‘To Lose My Life’) tilsat en himmelstræbende inspiration fra svulstig 80’er-rock a la tidlig U2 og Echo & the Bunnymen.

White Lies‘Death’ (Crystal Castles Remix) (via Pitchforkmedia.com)
White Lies’ Myspace

Delphic

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Delphic – ‘Counterpoint’

Sidste år fik Foals opvarmningstjansen for Bloc Party, og se bare hvordan det gik dem. Med den tanke i baghovedet er forventningerne til Bloc Party’s (og The Streets’) nye opvarmningsband, Delphic, naturligvis høje her på redaktionen. Og de melankolske vokal-udladninger, stadionstore guitarriffs og hidsige synth-eskapader giver kun én lyst til mere. Se Delphic live på Store Vega den 22. februar før Bloc Party går på scenen.

Delphic – ‘Doubt‘ (via Audiodrums.com)
Delphics Myspace

Telepathe

De har ulmet længe, og ventetiden har været lang, men nu er Melissa Livaudis og Busy Gangnes endelig klar med debutalbummet ‘Dance Mother’. Og dermed er de klar til for alvor at slippe deres lokkende, tætte tåge af trommemaskiner, synths og hypnotiserende vokaler. Telepathe kommer måske ikke til at vælte din radiostation, men de er et godt bud på lyden af den eksperimenterende musiks hovedborg Brooklyn anno 2009.

Telepathe – ‘Chromes on It’ (via Pitchforkmedia.com)
Telepathe – ‘Devil’s Trident’ (via Pinglewood.com)
Telepathes Myspace

Deltag i debatten om, hvilke navne der bliver store i 2009 HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af