Super Furry Animals klar med nyt album

Efter at have eksisteret i godt 16 år, har Super Furry Animals opbygget sig en dedikeret fanskare. Dem forkæler de nu med nyt album. Godt nok er der ikke nogen albumtitel endnu, men efter sigende skulle det være ude allerede den 16. marts, hvor det kan købes som download via gruppens hjemmeside. Til gengæld må man vente til den 21. april med at skaffe det i fysisk form.

Til NME udtaler waliserne om deres kommende niende studiealbum, at »det er et typisk Super Furry Animals album, men meget musikalsk sammenhængende«. Samtidig slår bandet fast, at det ikke bliver et countryrock-album, eftersom Daf Ieuan (trommeslager, red.) har udviklet en pedal steel-fobi. Strenginstrumentet er dermed blacklistet ligesom saxofonen, som det walisiske band heller ikke vil gøre brug af.

Der er gået to år siden, Super Furry Animals udgav deres seneste album ‘Hey Venus!’. Vores anmelder vurderede den til tre stjerner og skrev, at »det som også slår én er, hvor hurtigt det hele er ovre. Albummets kun 35 minutter giver anledning til at gruble over, hvorfor de ikke har holdt et endnu fastere greb om fåreklipperen og barberet materialet ned til en god ep i stedet«.

Trackliste
1.The Very Best of Neil Diamond
2. White Socks/Flip Flops
3. Inaugural Trams
4. Sounds Familiar
5. Cardiff in the Sun
6. Where Do You Wanna Go?
7. LLiwiau LLachar
8. Mountain
9. Moped Eyes
10. Inconvenience
11. Crazy Naked Girls
12. Earth
13. Prick

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af