Pearl Jam arbejder på nyt album

Når man taler om grunge, er det umuligt at ukomme uden om Pearl Jam. Kvintetten har siden 1991 udgivet otte album og udtaler nu til musikmagasinet Rolling Stone, at de er klar til at gå i studiet og indspille endnu et til. Forsanger Eddie Vedder virker positiv og udtaler, at »det nye album føles godt indtil videre – meget stærkt og uptempo, noget vi rigtigt kan sætte vores tænder i«.

Albummet skal produceres af Brendan O’Brien, som tidligere har siddet bag knapperne på fire af gruppens album, senest ‘Yield’ fra 1998. Pearl Jam har også besluttet selv at udgive deres kommende album, og bandet er derfor ikke tilknyttet noget pladeselskab.

Sidst bandet udgav noget var i 2006, hvor vores anmelder gav fire stjerner og beskrev gruppens status således: »Fyrre, fed og færdig? Slet ikke. Pearl Jam er en forbavsende viril teenager«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af