Dinosaur Jr. tager på landet

Så bliver der endnu engang skruet op for distortion-pedalen. Støjrock-veteranerne fra Dinosaur Jr. er nemlig klar med deres niende fuldlængde, som følger op på comeback-albummet fra 2007 ‘Beyond’. Det nye album har fået den simple og noget bondske titel ‘Farm’ og er at finde i butikkerne den 22. juni.

På ‘Farm’ forsøger bandet at finde tilbage til deres gamle rødder, og gruppens bassist Lou Barlow udtaler således til Spin.com: »Det er totalt old-school. Albummet lyder ligesom vores tre første. Jeg vidste med det samme, at det var bedre end ‘Beyond’«.

Den udtalelse tegner dermed godt for det kommende album, da ‘Beyond’ for to år siden blev beriget med fire flotte stjerner af vores anmelder, der beskrev albummet som »et nostalgi-fremkaldende genhør med den særlige lyd, som gruppen dyrkede og perfektionerede op gennem sen-80’erne og 90’erne«.

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af