Oh No Ono og The Kissaway Trail hylder deres forbilleder

Coverversioner kan man næsten aldrig få for mange af – specielt ikke hvis de er fremført af nogle af Danmarks bedste musikere. Og derfor har Copenhagen Jazzhouse nu valgt at løfte sløret for koncertkonceptet ‘We Proudly Presents…’, hvor danske sangere hylder og fortolker et specifikt musikalsk forbillede til i alt seks forskellige arrangementer.

Den første koncert løber af stablen den 7. maj og har fokus på troubadouren Bob Dylan. Her vil blandt andre Malthe Fischer fra Oh No Ono, Kira Skov og Claus Hempler fortolke deres yndlingssange fra folklegendens bagkatalog. Bruce Springsteen er fikspunktet til det andet hyldest-arrangement den 4. juni, hvor de to forsangere fra The Kissaway Trail foreløbig er bekræftet som gæster.

Lignende arrangement har tidligere fundet sted på Copenhagen Jazzhouse, da spillestedet i 2007 lagde hus til ‘London Calling Copenhagen’, hvor The Clashs klassiker ‘London Calling’ til en udsolgt koncert blev fortolket af en lang række danske musikere.

De seks kommende arrangementer vil alle finde sted i 2009, men oplysninger om de resterende fire koncerter er endnu ikke offentliggjort. Koncertrækken er lanceret i samarbejde med Sony.

Føj koncerten den 7. maj til din egen kalender HER.

Føj koncerten den 4. juni til din egen kalender HER.

‘We Proudly Presents… Bob Dylan’: Malthe Fischer + Kira Skov + Claus Hempler
Torsdag den 7. maj
Copenhagen Jazzhouse, København K
Pris: Ikke offentliggjort

‘We Proudly Presents… Bruce Springsteen’: The Kissaway Trail
Lørdag den 4. juni
Copenhagen Jazzhouse, København K
Pris: Ikke offentliggjort

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af