The Breeders udgiver selv ny ep

Pixies giver til sommer en enkelt koncert til Isle of Wight Festival i England. Den optræden har sat gang i de evige rygter om et nyt album fra rock-legenderne – og hvem ved, måske en Roskilde-koncert – men indtil videre klarer bandets bassist Kim Deal sig åbenbart fint sammen med sit andet band The Breeders. Gruppen er nemlig på vej med en ny, selvudgiven ep, som under titlen ‘Fate to Fatal’ rammer butikkerne den 20. april.

Albummet vil blive udgivet af bandet selv og består i alt af fire nye skæringer. Her vil man på sangen ‘Last Time’ kunne høre gæstevokal fra Mark Lanegan, mens ‘Chances Are’ er et Bob Marley and the Wailers-cover. The Breeders udgav i 1990 deres debutalbum ‘Pod’ og har siden da udgivet tre album, senest ‘Mountain Battles’ fra sidste år.

Her på siderne blev det album ikke pænt modtaget, da vores anmelder konstaterede, at de fleste af sangene simpelthen ikke var gode nok. ‘Mountain Battles’ måtte derfor nøjes med tre stjerner under overskriften ‘Pragtfuldt og pinligt’.

‘Fate to Fatal’
1. Fate to Fatal
2. The Last Time
3. Chances Are
4. Pinnacle Hollow

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af