Conor Oberst går til filmen

Dokumentarfilm om musikere er åbenbart blevet hot. Devendra Banhart og Joanna Newsom er således stjerner i den kommende ‘The Family Jams’, og den 1. juni udkommer filmen ‘Bananaz’, som går bag om tegneseriebandet Gorillaz. Næste skud på stammen er den amerikanske country-darling Conor Oberst, som sammen med sin backinggruppe The Mystic Valley Band kan opleves i dokumentarfilmen ‘One of My Kind’.

Oberst lægger den 15. april filmen op på internettet til fri afbenyttelse, og den kan blandt andet ses på Coneroberst.com samt velgørenheds-sitet Causecast.com. ‘One of My Kind’ følger sangeren og hans band gennem de sidste 18 måneder, og fans kan således få et kig bag scenen til gruppens overståede verdensturné samt indspilningerne til Conor Obersts kommende album ‘Outer South’, som udkommer den 4. maj.

Du kan se en trailer til den 60 minutter-lange film på sangerens hjemmeside, hvor du også kan downloade albumforløberen ‘Nikorette’.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af