Start! Festival offentliggør program

I år er det syvende gang, at Kødbyen danner ramme for et sandt slaraffenland af koncertoplevelser med nye danske bands. Arrangementet har førhen gået under navnet Vesterbro Festival, men i år er dette skiftet ud med det mere internationalt klingende Start! Festival. Alt på nær navnet er dog det samme, og nu har festivalen så offentliggjort årets program.

Start! Festival kan i år præsentere mere end 100 koncerter som genremæssigt spænder bredt. På plakaten finder man blandt andre When Saints Go Machine (billedet), SMALL og Mike Sheridan, som alle står for forskellige afskygninger af den elektroniske musik, mens Vinnie Who lægger sig i slipstrømmen og bringer discoen til Kødbyen. Herudover kan festivalen også diske op med mere rockede navne som Ginger Ninja, Kellermensch og Mani Spinx.

Start! Festival består i alt af seks scener med musik, og hele herligheden løber af stablen den 4. – 6. juni.

Forsalget til Start! Festival starter den 1. maj.

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af