Talenter tilføjet Roskilde-plakaten

Det kan blive starten på en gloværdig karriere, når man udvælges til at spille på Pavilion Junior-scenen under Roskilde Festivals warm-up-dage. Og som et minimum giver det i hvert fald hår på brystet. Nu er sløret løftet for den første stribe navne, der får chancen på landets største festival.

Det danske kuld består af punkrockerne i The 20Belows, rapperen Jooks, Giana Factory og deres arty indiepop, rockerne i Kellermensch, Scamps metalbrag , Tako Lakos verdensmusik-vedhæng og den lovende disco-dreng Vinnie Who (billedet).

Vanen tro skal hele Skandinavien repræsenteres på Pavilion Junior, så foreløbig er også black-metal-drengene i Kvelertak og støjrockerne i The Megaphonic Thrift tilføjet plakaten.

Roskilde Festival lover at offentliggøre flere talentfulde navne næste uge.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af