Aprils sejeste musikvideoer

Så er det atter blevet tid til at kigge tilbage på månedes fedeste musikalske filmudfoldelser. Denne gang står den blandt andet på på grædefærdige skuespillere, Ku Klux Klan-danserinder, striptease på Times Square og et diskotek formet ud af ballondyr. Og så stikker selveste David Lynch hovedet forbi. Se aprils sejeste musikvideoer her.

Passion Pit ‘The Reeling’
Instruktion: Humble Collective

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fantastisk sang og fantastisk video går op i en højere enhed. Det energiske electropoppede musikvideo-forløber for Passion Pit, som i starten af året var med i vores Breakin’ Sound 2009-pulje, er en tjekket sag inspireret af New York-gadernes slidte flyers og street-art. Scenernes ovegange er blevet til via iturevet papir, og det er umådeligt tjekket lavet.

Tiga ‘Shoes’
Instruktion: AlexandLiane

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Instruktør-duoen AlexandLiane har lavet meget polerede og stilsikre videoer for bands som The Ting Tings og Bloc Party. Engang imellem vover de sig dog ud i noget væsentligt mere uortodokst som i tilfældet her, hvor den sorte humor og bizare pseudo-samtale vækker minder om den banebrydende ‘Frontier Psychiatrist’-video fra The Avalanches – dog her med et 70’er-cheesy videofilter.
 

Blank Dogs ‘Setting Fire to Your House’
Instruktion: Jacqueline Castel

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kvinder i Ku Klux Klan-gevandter, der danser rundt i et Fritz Lang-inspireret ekspressionistisk univers. Sådan lyder opskriften til lofi-helten hr. Blank Dogs‘ video ovenfor, som desuden også deler koreografiske lighedstegn med Department of Eagles’ seje soldat-video fra sidste måneds video-opsamling.

King Khan and the Shrines ‘Land of the Freak’
Instruktion: Pritchard Smith

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvis du ikke bliver i bare lidt bedre forårshumør efter en omgang med denne solskoldede video, ser det sgu sort ud for dig, kammerat. Videoens mesterlige vintage-syn på turné- og koncertlivet er spækket med slidte 8mm-skud af garage/soul-kongen selv iført Kanye West-briller. Sejeste retro-look længe set.

Moby ‘Shot in the Back of the Head’
Instruktion: David Lynch

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hver gang giga-instruktøren David Lynch så meget som åbner munden, er der er en hel filmverden, der forståelig nok spidser ører. Nu har manden bag mirakler som ‘Twin Peaks’ og ‘Mulholland Drive’ tilmed sat ord til handling og skabt en af hans sjældne musikvideoer – en fin lille animationsfilm til Mobys nye førstesingle.

St. Vincent ‘Actor Out of Work’
Instruktion: Terri Timely

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tudekiks, anyone? Der bliver grædt tårer på stribe (og kommando), når en bunke afdankede skuespiller lægger vejen forbi casting-audition hos Annie Clark (a.k.a. St. Vincent). Gad vide hvor mange brugte løg, der flød rundt bag scenen efter video-shootet…

Matt and Kim ‘Lesson Learned’
Instruktion: Taylor Cohen & Otto Arsenault

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Lidt bar røv har aldrig skadet. Patrick Wolf flashede sin i sidste måneds bedste musikvideoer, og nu er turen så kommet til indie-parret Matt and Kim. Videoen hæver sig sjældent over Blink 182-niveau, men med Times Square som dejlig ramme og en overraskende (morbid) slutning er videoen alligevel al den bare hud værd.

Peaches ‘More’
Instruktion: Ukendt

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Når man starter sin musikvideo med at komme kørende på en motorcykel fremstillet af sammensatte ballon-dyr, fortjener man at komme med i enhver video-opsamling. Og ballon-fetichismen fortsætter gennem hele videoen, hvor Peaches crasher et ballon-diskotek, der (selvfølgelig) er fyldt med masser af fallos-formede ballondyr.

Du kan altid se de sejeste musikvideoer og følge med i de nyeste visuelle tendenser i World Wide Video-elementet i magasinet.

Deltag i debatten nedenfor. Hvilken video synes du er månedens bedste?

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af