Eminem

»I guess it’s time for you to hate me again«. Jep, Eminem er tilbage, og som han rapper på ‘Medicine Ball’, er alt ved det gamle. Selvironisk satire, utilslørede tilsvininger og verbale vanvidsudskejelser er igen på superstjernens menu efter fem års albumpause, en skilsmisse og et heftigt alkohol- og pillemisbrug.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om det stadig holder? Svaret er både og. For uanset om man elsker ham eller elsker at hade ham, formår Eminem stadig at være underholdende. Som når han bliver låst inde i Mariah Careys vinkælder og funderer over tosomheden på den bizarre ‘Bagpipes From Baghdad’. Eller når hans utilregnelige alter ego Slim Shady slår ihjel til højre og venstre på den bloddryppende og skizofrene ‘3 A.M.’. Og senere går samme Shady i hysterisk drillehumør på førnævnte ‘Medicine Ball’, hvor den afdøde Superman, Christopher Reeves, er det ufrivillige offer for stodderens lyriske langefinger. Den rammer i løbet af albummet alt fra kendte til kvinder, homoseksuelle til hellige – og naturligvis hans stedfar og egen mor.

Men lige så underholdende det er til tider, lige så anstrengende og pinagtige er provokationerne på platheder som ‘We Made You’, ‘Hello’ og ‘Old Times Sake’. Her når man for alvor et mætningspunkt, lige som sidstnævnte nummer er et godt eksempel på de to-tre gange, hvor Dr. Dres bastante beats går i tomgang.

Man må med andre ord stoppe op og spørge sig selv, om man egentlig har savnet Eminem. Nyhedsværdien er bestemt til at overse, og selv de mest hardcore fans må indrømme, at han heller ikke føjer nye alen til sin legendestatus. Men måske Marshall Matters selv giver svaret senere på året med ‘Relapse 2’ – ellers må han gerne gøre alvor af truslen om at trække sig tilbage.