Madness

Meget er blevet sagt om reunions af bands, der for længst har gennemlevet deres guldalder. Med rette. In it for the money, eller halvkvalte og ynkelige forsøg på at genoplive gamle succeser. Det kan man sige om Madness’ labelmates The Specials, hvis selvproklamerede gendannelse sidste år lugtede for lidt af nyt materiale og for meget af dyr ost.

Til gengæld tilbagebeviser Madness med dette deres niende studiealbum størstedelen af de ondsindede forventninger om, at gruppen burde gå med stok og gebis. Det gale band fra London har med en solid sangskrivning formået at genskabe store dele af stemningen fra 80’erne, som ikke bare er for diehard-fans. Især skæringer som den meget poppede ‘Sugar and Spice’ og den mere rendyrkede ska-sang ‘Forever Young’ er over niveau.

Som vi kender Madness bedst, ligger skivens 12 skæringer i feltet mellem ska, britisk guitarrock og gedigent pophåndværk. Det rytmebærende klaver og ditto blæsere er kendetegnende for Madness, mens teksterne ser længselsfuldt tilbage på en ung London-arbejderklasse. Melodisk er Madness som altid relativt forudsigelige, og det er de opfindsomme arrangementer, der holder briterne i sadlen.

Når det er sagt, kunne man godt ønske sig, at Madness på ‘Liberty of Norton Folgate’ brød lidt mere ud af deres ‘comfort zone’ – der er ikke mange skæringer på albummet, som udfordrer Madness og min opfattelse af det over 30 år gamle band. Men måske er udvikling også overvurderet.